Formandsbrev

 

Marinestuen

Der har over efteråret været en dialog med kommunen som jo er vores udlejer. Vi har fået tilladelse til at fjerne en skillevæg således at vi få et større sammenhængende lokale.
Vi hat pt. I gang, lokalet er ryddet, vi mangler frivillige handy folk. Hvis nogen har lyst ( og evner)
Til at give en hånd med i projektet er alle velkomne, Der ligger tilmeldingsliste i marinestuen eller ring til Poul eller Lejf.
Lejf
Nytårskur
4 januar afholdt vi nytårskur i marinestuen, vi var 35 glade gaster til bords , med sild, rådyrpølse, små lune retter, tun mus og ostebord fra Thise mejeri. En rigtig hyggelig eftermiddag.

Lejf

Generalforsamling

Morsø Marineforening afholdt 5. februar den årlige generalforsamling.
Arrangementet blev afholdt i god ro og orden, foreningen er i god vækst vi er pt 98 medlemmer.
Menuen var som vanlig, kogt torsk med alt hvad der dertil høre. Vi tilgodeser også dem der ikke er til fisk, de blev serviceret med dansk bøf.
Anton Kirk Toft blev indvalgt i bestyrelsen i stedet for Jens Peter Vad, som havde valgt at trække sig.  Anton er på efterfølgende bestyrelsesmøde valgt som næstformand, og indtræder som redaktør af Nyhedsbrevet.
Der blev uddelt medlemsemblemer  1 x 25 år og et x 70 års tegn til kristen Kusk, det er lang tid at være medlem.
Der blev uddelt emblem for tjeneste år i marinen. 1 x 40 år og 2 x 50 år.
Vi må jo nok erkende at gennemsnitsalderen trykker selvom der er yngre medlemmer der kommer til.

Lejf

Kresten Kusk modtog på årets generalforsamling 70 års medaljen for indkaldelse til søværnet.

kkusk 

   

Slopsalg

Erik Bøf har overtaget slopsalget
Inventarlister og priser er at se i marinestuen
Henvendelse til Erik på tlf. 2144 8938 eller i marinestuen.

Runde dage
Svend Åge Dybdal  28-1-2020    90 år
Carsten Krathus     17- 2-2020    80 år

Fremtidige aktiviteter
14 – 28 marts har vi  fortsat 3 halve i marinestuen
Fredag 17. marts afholder vi medhjælper fest med stegt flæsk og persillesovs Kl 18:00

Lejf

 

Distriktsmødet

Søndag den 1. marts

I år var det vores tur til at klare værtskabet for det årlige distriktsmøde. Alle distriktets foreninger var mødt frem, og vi var i alt 34 deltagere i mødet. De respektive lokalforeninger fremlagde deres aktiviteter, og man må sige forskelligheden trives. Her var alt for juletræ for børn til fregatskydning. Foreningernes medlemstal var stabile, hvilket blandt andet skyldes en bredere rekruttering af medlemmer uden direkte relation til det maritime, men med en interesse. De enkelte foreninger har ifl. Vedtægternes deres egen suveræne politik på området. Dagen forløb vel, og der var genvalg til både Per Toftum og Hans Peter Kokholm. Mødet sluttede med spisning, og både humøret og vejret artede sig vel.

Anton

 

 

 

skilt